Hvis din hund eller kat er begyndt at klø sig med jævne mellemrum, er det højest sandsynligt en indikering på, at dit kæledyr har fået lopper. De mest almindelige loppeangreb på katte og hunde i Danmark, kommer fra kattelopper (Ctenocephalides felis) (1).
Loppeangreb er mest almindeligt fra slut forår til henover sommeren – perioder hvor det er fugtigt og varmt, men med vores isolerede og opvarmede huse er det indendørs loppesæson hele året.
Indhold på denne side
Symptomer på kattelopper
De mest tydelige tegn på, at dit kæledyr har fået lopper, er kløe eller kradse mærker på huden. Det ses især hos hunde, som ofte klør sig og er meget generet. Derimod kan katte sagtens løbe rundt med lopper uden at være synderligt påvirket af det.
Derfor er det også en god idé, løbende at undersøge sit kæledyrs pels for lopper. Det kan gøres ved at trække pelsen fra hinanden og kigge efter de små bæster helt inde ved huden – ofte sidder de ved fugtige steder som lysken og haleroden.
Du kan også tage en tættekam og rede pelsen igennem. Put hårene ned i en gennemsigtig plastikpose, så er de nemmere at se. Finder du stadig ikke nogen, så efterlader de sig altid deres ekskrementer, som ligner mørkt kaffegrums. Put dem på et fugtigt stykke papir og så vil de afgive en rødbrun farve pga blodet.
Et loppeangreb kan starte på flere forskellige måder. Det kunne være:
- Hvis I flytter ind i et hus hvor der tidligere har boet hunde eller katte. Lopper kan overleve i lang tid uden føde
- Efter at have været på campingtur, hvor der har været andre hunde eller katte
- Ved tur eller leg i naturen, hvor en eller flere lopper finder vej til deres værtsdyrs pels
Kattelopper på mennesker
Det sker ikke så tit, men vi mennesker kan godt blive angrebet og bidt af lopper. Normalt foretrækker de dog pelsklædte dyr, men findes der ikke et værtsdyr i nærheden og de er sultne, springer de på det næstbedste – os mennesker.
Det kunne være hvis dit kæledyr fjernes fra hjemmet eller hvis du flytter ind i et nyt hus, hvor der tidligere har boet pelsdyr med lopper.
De kan dog ikke formere sig på os mennesker, så de vil hurtigt dø ud (2).
Ofte vil de sidde i buksekanten eller sokkekanten, hvor de kan sidde lidt fastklemt.
De bider gerne flere gange, så du vil ofte se en stribe røde mærker eller knopper ved siden af hinanden.
Katteloppers livscyklus
Når først et loppeangreb er startet, kan det tage lang tid at bekæmpe, grundet loppernes livscyklus.
De voksne hunlopper kan lægge mellem 10-25 æg om dagen, hvoraf de fleste falder af dyrets pels (3). Dette er nødvendigt siden larverne er lysfølsomme og kan gemme sig i sprækker og tæpper for at sprede angrebet lettere.
Afhængigt at temperaturen, kan det tage alt fra 2-10 dage for et larveæg at klække (4). Larverne lever derefter af organisk materiale som støv, fnuller og de voksne larvers blodholdige ekskrementer som falder af værtsdyret.
Lopper lever i larvestadiet i op til to uger, hvorefter de spinder en puppe (1). I puppen udvikler larven sig til en voksen loppe. Når først larven har forpuppet sig, kan det være svært at bekæmpe angrebet, da lopperne kan blive i puppen i månedsvis mens de venter på optimale forhold, for derefter at slippe ud og starte et nyt angreb.
Lad være med at vente
At bruge forebyggende midler, fjerne dybe tæpper fra dine dyrs omgivelser, og støvsuge ofte er den bedste måde til at sikre at alle i husstanden er fri fra lopper.
Siden det kan tage mere end et halvt år for et loppeæg til at udvikle sig til en bidende loppe, kan det være problematisk at vente med at behandle indtil sikre tegn på et loppeangreb er brudt ud (5).
Desuden kan hunde og katte udvikle allergi overfor loppebid, som kan føre til stor smerte og ubehag hos dyret (6).
Skridt 1: Befri katten for kattelopper
For bekæmpelse af kattelopper på kat, er der flere midler til rådighed. Brugen af spot-on produkter kan anbefales ved et akut anfald, da de virker hurtigt og også har en præventiv virkning.
Rigtig god og med høj effekt mod alle former for lopper, er Advantage til katte. Dette skyldes især det aktive virkemiddel: Imidacloprid. En tysk undersøgelse har vist, at allerede 24 timer efter behandlingen, er der kun meget få, hvis overhovedet nogen, lopper tilbage på katten. Den kvikke effekt giver katten en hurtig lindring fra de bidende parasitter. Samtidig forhindrer det og forebygger også mod overførslen af sygdomme, som Bændelorm.
Loppehalsbånd til katte er også gode til at bekæmpe de små parasitter. Er det et akut angreb anbefales som sagt spot-on præparater, men loppehalsbånd er gode til forebyggelse mod loppeangreb, især hvis du har en kat som elsker at strejfe rundt.
Skridt 2: Befri stuerne for kattelopper
Loppeæg bliver, som beskrevet længere oppe, ikke siddende på katten, men drysser af i takt med at hun bevæger sig rundt. De forskellige udviklingsstadier hos loppen, foregår rundt omkring i boligen – kattebakken, møbler, tæpper etc.
Det er nødvendigt at afbryde udviklingen af loppelarver til voksne kattelopper, for at komme loppe problemerne tillivs.
For bekæmpelse af kattelopper i huset eller lejligheden, findes der specielt udviklet loppesprays til hjemmet. Med disse kan kurve, puder, senge osv. blive befriet for kattelopper.
De aktive stoffer i disse indendørssprays sikrer, at lopper og deres æg samt larver bliver dræbt. En af de bedre til dette, er Biospotix indendørs spray, som bygger på naturlige og økologiske virkemidler.
Er lopper farlige?
Selvom loppebid i sig selv kan være irriterende nok at være udsat for, er der langt vigtigere grunde til at bekæmpe kattelopper.
De kan bære på forskellige sygdomme og parasitter, hvoraf en af de mest kendte er bændelorm (6).
Kattelopper kan også bære på bakterien Bartonella som kan forårsage sygdommen Bartonellosis. Bakterien overføres ved loppebid, hvilket er en af de mange grunde til, at forebyggelse mod kattelopper er så vigtigt, da lopperne dermed dør inden de når at bide. Bartonellosis kan ydermere smitte personer der bliver kradset eller bidt af katte med infektionen (7).
Hold øje med din hund og kat gennem den kolde periode, og sørg for at forebygge loppeangreb for at beskytte dine dyr og dig selv.
Kildefortegnelse
- Dpil. Kattelopper. Det jordbrugsvidenskabelige fakultet. [Online] 07 2004. [Cited: 01 17, 2017.] http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/kattelopper.htm.
- Nielsen, Henrik. Dvalende lopper venter på menneskelig aktivitet. Boligsiden. [Online] 03 24, 2010. [Cited: 01 17, 2017.] http://bolignyheder.boligsiden.dk/2010/03/dvalende-lopper-venter-pa-menneskelig-aktivitet/.
- KSL. Fleas. Zantey * KSL. [Online] [Cited: 01 17, 2017.] http://www.ksl.dk/en/facts-about-lice-fleas-and-ticks/facts/fleas.
- Boeck, Kirsten. Lopper hos hund og kat. Netdyredoktor.dk. [Online] [Cited: 01 17, 2017.] http://www.netdyredoktor.dk/hund/tema/jkl/lopper-hos-hund-og-kat/.
- Hoffman, Thomas. Sådan kommer din hund og kat af med lopperne. Videnskab. [Online] 05 03, 2011. [Cited: 01 17, 2017.] http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-kommer-din-hund-og-kat-af-med-lopperne.
- D.D. Kattelopper. Danske Dyreinternater. [Online] [Cited: 01 17, 2017.] http://www.danske-dyreinternater.dk/kattelopper.
- Vetstreet. Bartonellosis (Cat Scratch Disease). Vetstreet. [Online] 03 21, 2014. [Cited: 01 17, 2017.] http://www.vetstreet.com/care/bartonellosis-cat-scratch-disease.